Sommerferielukket i uge 29 og 30

Sommerferielukket i uge 29 og 30

Ferien står snart for døren, og den tætpakkede kalender bliver erstattet med sol, sommer og masser af afslapning. Om sommerferien byder på familieudflugt i autocamper, dansk campingferie med ungerne eller en eksotisk rejse til Thailand med palmesus og privat badebro betyder ikke så meget. Vi glæder os bare til at komme lidt ned i gear. Der har i den grad været run på, især i de seneste måneder, efter Ecobility-skuden blev søsat og skulle navigeres stabilt ud på det store LED-marked.

Set i lyset af nogle stressende måneder med diverse praktisk internt, udformning af nye kataloger, flytning af data, nye produkter og et par store projekter, der lige skulle afsluttes, kan vi nu godt holde lidt sommerfri med god samvittighed. Vi glæder os til at vende tilbage til roret efter ferien.

Vi lukker dog kun ned på ‘deltid’

Trods vi, som mange andre, også lukker ned i uge 29 og 30, er der bemanding i huset alligevel. Vi står stadig til rådighed og supporterer jer, såfremt der er behov for at hente produkter på lageret eller du har spørgsmål ift. projekter, der ikke kan vente. Der vil være frisk kaffe på kanden og lidt sødt til blodsukkeret. Vagttelefonen er åben, så du har altid mulighed for at få fat i en medarbejder på 70 70 15 55. De fleste af os er tilbage på Gørtlervej igen, mandag 29. juli (uge 31).

Til slut vil Ecobility Nordic blot ønske vore medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere en rigtig dejlig sommer.

0 Comments

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*